Unge bliver lokket med dyre lån

Unge bliver lokket med dyre lån

Unge har i dagens Danmark utrolig mange udgifter, og hvis man eksempelvis er studerende, og bor i en dyr lejlighed i en storby, kan det være rigtig svært at få det hele til at løbe rundt – og mange vælger derfor at tage et lån. Dog er der rigtig mange, der ikke ved, hvad der er vigtigt at holde øje med, når det kommer til at låne penge, og man kan derfor nemt komme til at vælge de lidt for dyre lån, som man reelt set ikke har råd til. Hvis du er på udkig efter et lån, bør du derfor læse de nedenstående råd, så du ikke ender med at blive lokket af en snedig låneudbyder til at betale for meget.

Opfylder du alle kravene til at kunne tage et lån?

Allerførst, inden man begynder at finde ud af, hvor man kan finde det billigste lån, bør man undersøge, om man overhovedet opfylder de forskellige krav, der findes, for at kunne optage et lån. For det første skal du være fyldt 18 år og være dansk statsborger. Herudover er det ganske essentielt, at du ikke er registreret hos RKI som værende en dårlig betaler, da dette vil stille dig i et ekstremt dårligt lys hos alle låneudbydere, og hvis du er registreret her, vil det nærmest være umuligt for dig at låne penge fremover. Der kan også være andre parametre, som de forskellige låneudbydere holder øje med, og disse kan du læse mere om på deres hjemmesider.

Find det billigste lån

Men hvis du opfylder alle kravene, hvad kan du så som kunde gøre for at finde et billigt lån? Det handler ganske enkelt om at fremstå så stabil over for långiveren som overhovedet muligt, og dette kan gøres på mange forskellige måder. Først og fremmest bør du indhente op til flere lånetilbud, da det giver dig en langt større chance for at finde det helt rigtige og billigste lån til dig. Ydermere bør du samle alle dine lån ét sted, da du herved slipper for at skulle betale renter og gebyrer flere steder. Herudover bør du også fremhæve, hvis du har en god tidligere kredithistorie, da dette faktisk er det allermest vigtige, hvis man er på jagt efter et billigt lån. Det handler altså om at vise for långiveren, at du er en god kunde, der har styr på sin økonomi, og at de derfor sagtens kan låne dig penge til en god pris. Du skal altså forhandle med långiveren og komme med alle dine argumenter for, hvorfor de skal vælge dig og udbyde dig et billigt lån.

Gør et godt forarbejde

Det er også en rigtig god idé at klargøre, hvor mange penge det egentlig er, du ønsker at låne. Handler det blot om et lille indskud, så du nemmere kan få hverdagen til at hænge sammen, eller skal du låne penge til en lejlighed eller en bil? Herefter skal du jo til at sammenligne de forskellige lån med hinanden, og dette er ikke helt så nemt, da der er rigtig mange forskellige ting at holde øje med. Man skal altså være opmærksom på bl.a. låneudbyderens vilkår og huske at sammenligne afbetalingsperioden. Det er også en rigtig god idé at kigge på ÅOP, som er de samlede årlige omkostninger, som hurtigt fortæller dig, hvor dyrt det reelt set er at låne penge. Ved at kigge på ÅOP kan du nemt og hurtigt sammenligne de enkelte lån med hinanden, så du undgår at blive snydt.
Ydermere bør du gøre op med dig selv, om du ønsker at optage et lån, der har en kort afbetalingsperiode eller lang afbetalingsperiode. Lav derfor et budget over dit forbrug, så du helt præcis ved, hvor stort et beløb du vil kunne være i stand til at betale tilbage på lånet hver måned. Hvis du sørger for at få gjort hele dette forarbejde grundigt, vil du med garanti ikke ende på RKI-listen – og derved få rigtig svært ved at låne penge fremover.

Forhandl med låneudbyderen – og få de bedste vilkår

Det er vigtigt at sige, at når du har fået indhentet en masse forskellige tilbud fra forskellige låneudbydere, skal du ikke blot vælge det første og det bedste lån, men i stedet bør du bruge tid på at forhandle vilkår på dit lån. Man skal nemlig se hele processen med at låne penge som en forhandling mellem dig og låneudbyderen. Prøv hele tiden at udfordre den anden part, så du ender med de bedst mulige lånevilkår til den allerbedste pris. Låneudbyderen er jo selvfølgelig ude på at indgå en aftale med dig i sidste ende, og derfor er de villige til at gå på kompromis og give dig forskellige tilbud. Hvis man er god til dette, kan man i sidste ende sidde tilbage med et rigtig godt tilbud og spare en helt masse penge.