Spar penge i hverdagen

Spar penge i hverdagen

Planlæg dine indkøb og spar penge i hverdagen

Der er mange udgifter i en travl hverdag, som du ikke kommer uden om. Du bruger vand, strøm og varme, og du skal naturligvis også have noget at spise – uden mad og drikke duer helten ikke, som man siger. Der er dog relativt mange ting, du kan gøre, hvis du ønsker at spare penge på dine indkøb, så du har mere overskud i hverdagen til de sjove ting, herunder eksempelvis byture, shopping eller rejser. Det kræver bare, at du er omhyggelig med at planlægge dine indkøb, så du altid ved, hvor meget du har at gøre med, og hvad du egentlig har brug for. På denne måde undgår du fejlkøb og ting i indkøbskurven, som måske ikke var så livsnødvendige alligevel. Nedenfor har vi samlet nogle gode tips og råd til, hvordan du kan blive bedre til at planlægge dine indkøb, så du forhåbentligt kan spare penge på mad, drikke og andre fornødenheder.

Spar penge i hverdagen – lav en indkøbsliste

Ovenstående råd lyder måske som noget, din mor kunne have sagt, men ikke desto mindre er det et snusfornuftigt råd, som du bør overveje at tage til dig. En indkøbsliste er nemlig en relativt simpelt ting at lave, og det kræver ikke mere end et par minutter at tjekke køleskabet og se, hvad du mangler. Det er selvfølgelig vigtigt at lave en omfattende indkøbsseddel, så du ikke glemmer noget, når du står i supermarkedet, men det er måske endnu vigtigere, at du holder dig til listen. Det er nemt at lade sig lokke af tilbud på chips, sodavand og is, men hvis der på listen står broccoli, asparges og rosenkål, ja, så er det kun det, du skal købe. Hele idéen med at lave en indkøbsliste er jo, at du køber det – og kun dét – der står på sedlen. Undgå derfor så vidt muligt at lave impulskøb, selvom det kan være fristende at lægge en plade chokolade på kassebåndet.

Spar penge i hverdagen - Laankvik.dkKøb på tilbud – spar penge på mad

At læse tilbudsaviser og gå på tilbudsjagt er måske ikke det sjoveste i verden, men når du ser, hvor mange penge du rent faktisk kan spare på mad, bliver det lige pludselig tiden og besværet værd. Hvis du tager dig tid til at gennemgå de forskellige tilbudsaviser, der jævnligt dumper ind ad brevsprækken, vil du opdage, at supermarkederne tit og ofte kører med meget fordelagtige tilbud på varer, du bruger hver eneste dag.

Hvis du har en madplan, bliver det endnu nemmere at kigge efter tilbud. I så fald ved du altid, hvad der står på menuen, og derfor bliver det en del lettere at finde kyllingefars eller fiskefilet på tilbud, så du kan spare penge på madbudgettet. Gør det eventuelt til en konkurrence, hvor det gælder om at spare mest muligt på de dagligvarer, I som familie bruger i hverdagen. Hvem kan eksempelvis finde den billigste ketchup, og hvor er det nu lige, at der er tilbud på den gode grøntsagsblanding? Vinderen er den person, der har sparet mest, og han/hun skal selvfølgelig belønnes med noget lækkert, så der er en ekstra motivation for at spare så meget som muligt i hverdagen.

Køb dagligvarer på nettet – kan man spare penge her?

I de seneste par år har de traditionelle, fysiske supermarkedet fået konkurrence fra flere forskellige online dagligvarebutikker, som tilbyder en alternativ løsning, end den de fleste er vant til og kender. Hvis du gerne vil spare penge på dine dagligvarer, så kan det være en mulighed at undersøge en af de mange online supermarkeder, der efterhånden findes på internettet. Her finder du alle de gængse hverdagsprodukter, du kender og elsker, til en fordelagtig pris. Du skal selvfølgelig være opmærksom på, hvad du skal betale for levering, før du kan konkludere, om du kan spare penge eller ej.

Opbyg et lager, så du undgår at købe dyrt

Det sidste råd i denne omgang lyder, at du bør overveje at opbygge et lager af de mest nødvendige dagligvarer, så du altid er helgarderet mod høje priser. Det kan eksempelvis være en fordel at købe stort ind af nudler, kød, dåsetomat og ketchup, så du altid har en reserve, du kan tære på, hvis der ikke er nogen aktuelle tilbud, du kan benytte dig af.

Det er dog ikke kun mad, du kan hamstre. Toiletpapir, køkkenpapir, sæbe, shampoo og lignende kan du også med fordel købe i rigelige mængder, når der er tilbud, så du har nok til næste gang, butikkerne har tilbud. På denne måde får du altid disse varer til en lav pris, så du ikke belaster budgettet mere end højst nødvendigt.

Med ovenstående råd bør du være i stand til at spare penge i hverdagen, så du har råd til mere af alt det sjove – uanset om det er en tur i biografen, restaurantbesøg eller noget helt tredje.