afdragsfrit laan - laankvik.dk

Hvad er et afdragsfrit lån?

Hvad er et afdragsfrit lån?

Når du optager et lån, er det en selvfølge, at du skal betale pengene tilbage. Det er dog en sandhed med modifikationer, da der rent faktisk findes en særlig låntype, som gør, at du ikke altid betaler afdrag. Disse såkaldte afdragsfrie lån er kendetegnet ved, at du som låntager i en periode ikke afdrager på dit lån, men udelukkende betaler renter og gebyrer til långiver. Det betyder naturligvis, at du ikke reducerer din restgæld, men på trods af dette er de afdragsfrie lån immervæk en attraktiv lånemulighed for dig, som ikke føler, at du har luft i økonomien til at afdrage på din gæld i en kortere eller længere periode; eksempelvis i december, hvor der er udgifter til både julemad og gaver. I dette blogindlæg vil vi kort forklare om de forskellige afdragsfrie lån, der findes, og beskrive, hvorfor et afdragsfrit lån kan være oplagt for dig, når du skal låne penge.

Primært to muligheder for afdragsfrihed

Når snakken falder på lån med afdragsfrihed, taler man typisk om to låntyper, der er en smule forskellige. Der findes en del afdragsfrie lån, hvor den første periode er uden afdrag. Dette ser man ved nogle realkreditlån, hvor du ikke er forpligtet til at afdrage på gælden de første 10 år. Det kan være en stor hjælp for dig, hvis du i forvejen ved, at økonomien er stram, og at du har brug for tid til at finde dig til rette med dit nye lån. Afdragsfriheden betyder nemlig, at du kun skal betale renter, hvilket resulterer i en forholdsvis lav ydelse.

Den anden afdragsfrie låntype fungerer således, at du selv bestemmer, hvornår du ønsker at gøre brug af en afdragsfri periode. Du starter dermed ganske normalt med at afdrage på din gæld, men hvis du skulle få brug for en pause, skal du blot meddele låneselskabet, at du ønsker at benytte muligheden for afdragsfrihed som beskrevet i lånebetingelser. Du skal typisk meddele dette i god tid, så långiver kan nå at notere dette i sine systemer, så du ikke modtager påmindelser og rykkere, fordi du ikke afdrager på din gæld. Et sådant afdragsfrit lån kan være oplagt, hvis du ved, at du til sommer har mange udgifter og derfor får svært ved at få budgettet til at hænge sammen, hvis du ovenikøbet skal betale afdrag hver eneste måned. Her kan du passende informere din låneudbyder om, at du ønsker en måneds pause, så du kan bruge dine penge på noget sjovere.

Hvornår kan et afdragsfrit lån være relevant for dig?

Med ovenstående information in mente er der umiddelbart mange situationer, hvor et afdragsfrit lån kan blive relevant, så du ikke risikerer at komme i mislighold og dermed skal betale rykkere, gebyrer og morarenter. Nedenfor har vi samlet en række situationer, hvor det kan være oplagt at vælge et afdragsfrit lån, så du ikke risikerer at sætte dig for hårdt.

Usikkerhed omkring tilbagebetalingsevne

Det er naturligvis ikke optimalt at låne penge, hvis du i forvejen er usikker på, hvorvidt du i det hele taget nogensinde er i stand til at betale lånebeløbet tilbage. I så fald fraråder vi dig at låne penge, da du kan risikere at stå med en gæld, du ikke har plads til i din privatøkonomi. Det er dog heldigvis de færreste, som låner mere, end deres økonomi kan klare, men er du den mindste smule usikker, kan du med fordel vælge et afdragsfrit lån, så du altid har en nødløsning, hvis du en måned eller to pludselig har mange uforudsete udgifter, der skal betales. Det er dog vigtigt at huske, at afdragsfriheden ikke gælder for evigt, og du skal før eller siden betale hele det lånte beløb tilbage, så undgå altid at låne mere, end du har behov for og råd til.

Hvis du gerne vil vente med at betale tilbage

Der kan være mange årsager til, at du gerne vil udskyde dine afdrag et par måneder, og hvis dette er tilfældet, ja, så er et afdragsfrit lån nok oplagt for dig. Er du på vej på ferie, og vil du gerne have lidt ekstra til oplevelser og god mad, kan du altid vente med at afdrage på din gæld, til du er klar igen. Du skal blot huske at meddele din låneudbyder om, at du ønsker at benytte muligheden for afdragsfrihed – husk at oplyse hvor lang tid, du har brug for. Endvidere skal du være opmærksom på, at du stadigvæk skal betale renter.

Til dig, der gerne vil have ekstra luft i budgettet

Afslutningsvist kan du overveje et afdragsfrit lån, hvis du bare ønsker at vænne dig til dit nye lån. Det er ikke alle, der fra den ene dag til den anden er i stand til at sætte penge til side til afdrag og renter, og derfor kan et lån med en afdragsfri periode i begyndelsen af løbetiden være en oplagt løsning på denne problematik.